Digital Rivers salgsbetingelser

Senest opdateret: 13. september 2021



Digital River, Inc. og dets datterselskaber (under et omtalt som "Digital River", "vi" og "os") er en af verdens førende onlineudbydere af forhandlertjenester. Vi leverer centrale tjenester inden for compliance, forebyggelse af svindel, skatte- og betalingstjenester til den leverandør eller producent ("leverandør"), hvis navn fremgår af det websted eller kommercielle løsning, hvor disse salgsbetingelser ("Betingelser") vises ("webstedet"). Når vi gør produkt- og tjenesterettigheder ("tjenester") tilgængelige til salg via webstedet, gør vi det som autoriseret forhandler på vegne af vores leverandør.
VIGTIGT: Læs disse betingelser grundigt, før du handler på webstedet. De indeholder vigtige begrænsninger og undtagelser, som gælder for dit køb på webstedet, herunder ansvarsbegrænsninger og en obligatorisk bestemmelse om mægling. Når du afgiver en bestilling på webstedet, accepterer du samtidig disse betingelser, og ethvert salg via dette websted er betinget af, at du accepterer betingelserne. Hvis du ikke accepterer alle betingelserne, skal du ophøre med at bruge webstedet og må ikke gennemføre dit køb.
Du er bundet af den udgave af betingelserne, der gælder på det tidspunkt, hvor du foretager dit køb. Vi kan til enhver tid ændre disse betingelser, og når vi gør, offentliggøres de på webstedet. Det er dit ansvar at gennemgå betingelserne, hver gang du foretager et køb hos os.

Operatørens identitet

Digital River Ireland Ltd.
Dromore House East Park
Shannon Co. Clare V14 AN23 Ireland
E-mail-adresse: onlinestore.en.cs@digitalriver.com

Afsnit 1: Hele aftalen

Disse betingelser indeholder hele aftalen mellem dig og Digital River vedrørende dit køb af produkter eller tjenester fra webstedet, og de går forud for alle tidligere erklæringer, aftaler eller vilkår, der anses for underforstået i forbindelse med handel, handelsforløb eller skik og brug. Ingen ændringer af disse betingelser kan gøres gældende over for os medmindre de foreligger skriftligt og er underskrevet af os.

Afsnit 2: Din personoplysninger

Vores politik om beskyttelse af personoplysninger, som er en del af disse betingelser, idet der er henvist til den, regulerer din indsendelse af og vores brug af dine personoplysninger via dette websted. Når du indsender dine personoplysninger til os i forbindelse med dit køb, giver du os dit samtykke til, at vi må behandle (enten direkte eller gennem tredjepartstjenesteudbydere) dine oplysninger med henblik på at gennemføre din ordre og i henhold til vores politik for beskyttelse af personoplysninger.
Klik her, hvis du vil se vores politik for beskyttelse af personoplysninger.

Afsnit 3: Dine forpligtelser og erklæringer

Dette websted er ikke henvendt til eller rettet mod børn eller andre enkeltpersoner, som ikke er juridisk myndige til at indgå aftaler. Når du afgiver en ordre, erklærer du, at du er juridisk myndig til at indgå en aftale i den stat eller det land, hvor du bor. Hvis du afgiver en ordre på vegne af tredjemand, erklærer du, at du har tilladelse til at handle på vegne af den pågældende tredjemand, og du accepterer disse betingelser på vegne af tredjemand.
Du erklærer, at du vil overholde alle gældende love og bestemmelser, herunder bestemmelser vedrørende eksport og import. Du bekræfter, at du ikke køber produkterne eller tjenesterne med henblik på eksport, gensalg, overførsel eller brug i strid med gældende lov, herunder - uden begrænsning - de amerikanske eksportbestemmelser eller gældende amerikanske sanktioner og embargoer, der aktuelt er indført af det amerikanske finansministerium. Du bekræfter også, at du ikke vil bruge dem til illegale eller uautoriserede formål.
Du bekræfter, at de oplysninger, du giver i forbindelse med dit køb, herunder din fysiske adresse, e-mail-adresse og betalingsoplysninger, er fuldkomne og nøjagtige. Du erklærer, at du har tilladelse til at foretage en betaling eller igangsætte en betalingsproces via den betalingsmetode, som du har angivet i forbindelse med dit køb.

Afsnit 4: Afgivelse af en ordre

Når vi udbyder produkter og tjenester til salg på dette websted, er det en opfordring til dig om at afgive et købstilbud på de viste produkter og tjenester. Når du afgiver en ordre ved at klikke på eller aktivere den relevante knap eller det relevante hyperlink på webstedet, afgiver du et juridisk bindende købstilbud på de produkter og tjenester, du har valgt, på de gældende betingelser.
Vi accepterer kun dit tilbud, når vi har modtaget bekræftelse via den betalingsmetode, du har valg, og når vi har afsendt dit produkt eller på anden måde stillet det til rådighed for dig, som for eksempel hvis vi sender dig et hyperlink, så du kan hente det.
Vi forbeholder os retten til frit at afvise dit tilbud og annullere ordren. Enhver ordrebekræftelse fra vores system, som vi sender, når du gennemfører dit køb, er kun en bekræftelse på dit købstilbud og er ikke en accept af dette, og det kan ændres før afsendelse af dine fysiske produkter eller levering af din tjenester.
Når du afgiver en ordre, accepterer du at bruge de elektroniske kommunikationsformer, der er knyttet til din transaktion, og de elektroniske leveringsmeddelelser, politikker og optegnelser over transaktionen.
Du accepterer, at vi kan opbevare relevante aftaleoptegnelser, herunder kommunikation og bekræftelser, i det omfang det er tilladt ved lov.

Afsnit 5: Produktbeskrivelse og prissætning

Vi træffer alle foranstaltninger med henblik på at sikre, at de produkter og tjenester, vi udbyder til salg på webstedet, beskrives og vises så nøjagtigt og fuldkomment som muligt. Alligevel kan der forekomme fejl, og hvis det er tilfældet, forbeholder vi os retten til at korrigere og revidere.
Priserne kan ændres. De priser, der skal betales, er de priser, der gælder på det tidspunkt, hvor vi accepterer dit tilbud, og er i den valuta, der vises på webstedet. Medmindre andet angives på webstedet, er priserne for produkter og tjenester eksklusive moms, andre skatter, levering, eksport eller andre omkostninger.

Afsnit 6: Betalingsbetingelser

Du accepterer, at du vil betale for produktet via de betalingsmetoder, der tilbydes på webstedet. Disse betalingsmetoder kan være omfattet af deres egne betingelser og vilkår. Vi kan bruge tredjepartsserviceudbydere til at behandle og godkende din betaling. Når du afgiver en ordre, giver du tilladelse til, at vi og vores tredjepartsserviceudbyder(e) kan afkræve dig betaling for dit køb ved hjælp af den betalingsmetode, du har valgt. Du accepterer desuden, at vi kan opkræve det fulde beløb for købet—inklusive gældende skatter, levering og toldafgifter—via den betalingsmetode, du har valgt. Hvis vi har leveret dit produkt eller din tjeneste til dig, og din betalingsmetode af nogen årsag måtte svigte, accepterer du, at du vil betale os det fulde beløb, når vi anmoder herom.

Afsnit 7: Eksport

De produkter og tjenester, der sælges på dette websted, er omfattet af gældende love og bestemmelser for import, eksport og geneksport i USA og andre lande. Når du foretager et køb på webstedet, accepterer du, at du vil overholde disse love og bestemmelser for import og eksport, herunder love og bestemmelser, som begrænser destinationer, brugere og slutbrugere for produkterne og tjenesterne. Du accepterer, at du ikke vil købe eller bruge nogen produkter eller tjenester, der udbydes til salg på dette websted, hvis lovgivningen i dit land forbyder dig at gøre det. Det er strengt forbudt at tilgå eller bruge nogen af de produkter eller tjenester, der sælges på dette websted, på steder, hvor der er forbud herimod.
Personer, der fremgår af det amerikanske finansministeriums liste over specielt udpegede statsborgere og blokerede personer (“SDN List”), som kan ses her https://www.treasury.gov/resource-center/sanctions/sdn-list/pages/default.aspx, må ikke have nogen ejendomsretlig interesse i de produkter, der købes på dette websted.
Når du foretager et køb på webstedet, garanterer du, at du ikke selv er på SDN-listen, og at du ikke ejes med 50 % eller mere af en eller flere personer eller virksomheder på SDN-listen. Du garanterer desuden, at du ikke handler på vegne af, og at du ikke vil videregive nogen produkter, som er købt på dette websted, til (1) nogen blokerede personer, som er angivet af den amerikanske regering (2) nogen person, som er blokeret i henhold til gældende lov eller (3) nogen slutbruger eller destination, som er bandlyst i henhold til de amerikanske eksportbestemmelser.

Afsnit 8: Told og importomkostninger

Dit køb af et fysisk produkt kan være omfattet told, moms, afgifter, skatter og/eller andre omkostninger, som skal betales i destinationslandet ("importomkostninger"). Medmindre vi angiver andet udtrykkelig i forbindelse med bestillingsprocessen, er din betaling for din ordre ikke inklusive disse importomkostninger. Du accepterer, at du som modtager i destinationslandet er ansvarlig for at få produkterne eller tjenesterne ind i landet, og at du agter at gøre dette ved at foretage korrekt anmeldelse af varerne til de relevante toldmyndigheder, betale de gældende importomkostninger og opfylde yderligere importrelaterede krav.
Når du foretager et køb, kan du få mulighed for at forudbetale importomkostninger. Vi træffer alle kommercielt rimelige foranstaltninger med henblik på at vurdere disse importomkostninger. Fordi vi ikke fastsætter dem, kan vi dog ikke forudsige 100 % nøjagtigt, hvad de endelige importomkostninger vil beløbe sig til. Du accepterer, at de faktiske importomkostninger kan variere fra vores estimat.
  • Hvis du vælger at forudbetale importomkostningerne: Hvis de endelige importomkostninger er større end vores estimat, vil vi bede dig om at betale det manglende beløb, og hvis de endelige importomkostninger er lavere end vores estimat, refunderer vi differencen.
  • Hvis du vælger ikke at forudbetale importomkostningerne: Du har ansvaret for betaling af alle faktiske importomkostninger. Hvis en anden person end dig foretager betalingen af nogle eller alle importomkostninger på vegne af dig med henblik på at får varerne frigivet, vil du godtgøre den pågældende person de faktiske importomkostninger, hvis du bliver anmodet herom. Hvis du ikke betaler importomkostningerne rettidigt, kan der opstå leveringsforsinkelser, og du kan blive tilpligtet at betale yderligere omkostninger og gebyrer
Du bør kontakte den ansvarlige toldmyndighed for at få oplyst, hvilke importomkostninger, krav og yderligere producerer, der finder anvendelse for dit køb.

Afsnit 9: Yderligere betingelser

Din brug af de produkter og tjenester, som vi udbyder, kan være underlagt ydertigere betingelser fra vores leverandører. Du vil blive informerer herom på tidspunktet for købet eller sammen med leveringen af dit produkt eller din tjeneste. For du foretager købet, skal du læse alle yderligere betingelser og vilkår, som vises for dig. Hvis du ikke er enig i de pågældende betingelser, må du ikke gennemføre købet. I de tilfælde hvor de yderligere betingelser præsenteres sammen med produktet eller tjenesten, skal du gennemgå dem med det samme. Hvis du ikke accepterer dem, må du ikke bruge produktet eller tjenesten, men skal i stedet kontakte kundeservice for at iværksætte en returnering.
Hvis det produkt eller den tjeneste, som vi udbyder til salg, er software, tilbyder vi dig en licens til brug af softwaren. Medmindre det er tilladt ved lov eller i henhold til de viste licensbetingelser, må softwaren ikke kopieres, ændres, oversættes, gøres tilgængelig, distribueres, varieres, modificeres, adskilles, dekompileres, udsættes for reverse engineering eller kombineres med anden software.
Når du køber en ret til at bruge en tjeneste, herunder en tjeneste med garanti, software som en service eller en digital adgang til et tilbud, der drives og tilbydes af vores leverandør eller en tredjepart, sælger vi dig en immateriel ret til at få adgang til, bruge eller deltage i tredjepartstjenesten i en bestemt periode. Vi er ikke serviceoperatøren og udsteder ikke nogen erklæringer eller garantier i relation til tilgængeligheden af den pågældende tjeneste.

Afsnit 10: Forsendelse og levering

Hvis vi accepterer dit tilbud, træffer vi alle kommercielt rimelige foranstaltninger med henblik på at sende og levere de fysiske produkter til den destination, du har angivet i bestillingsprocessen, og som fremgår af ordrebekræftelsen, vi sender til dig. Du skal kontrollere leveringsadressen, som du har angivet i bestillingsprocessen ("Leveringsadresse"). Hvis der er fejl eller undladelser, skal du kontakte os med henblik på at få rettet leveringsadressen hurtigst muligt. Vi kan ikke ændre forsendelsesadressen, efter at din ordre er blevet behandlet og opfyldt. Vi forbeholder os retten til at annullere din ordre og/eller opkræve ekstra betaling for omkostninger, der måtte opstå i forbindelse med din ændring af leveringsadressen.
De leveringstider, vi oplyser i forbindelse med gennemførelse af købet, er kun estimater og ikke garanterede leveringstidspunkter.
Hvis vi leverer et produkt i rater, udgør hver rate en separat aftale. Eventuelle fejl i én eller flere rater giver dig ikke ret til at nægte at anerkende aftalen i sin helhed eller til at annullere eventuelle efterfølgende rater.

Afsnit 11: Returneringer og refusioner

Digital River anvender en almindelig 30-dages-returpolitik. Der anvendes dog forskellige returpolitikker for visse produkter og tjenester. Læs den returpolitik, der gælder for dit køb, på webstedet. Enhver returret, der gælder for dit køb af software, bortfalder, hvis du åbner softwarens vakuumemballage, plombering og/eller bruger softwaren.
Hvis du befinder dig uden for USA, kan der gælde særlige regler for returnering og refusion. Se i afsnittet Lokale internationale betingelser nedenfor.
Hvis du har spørgsmål til din ordrem, kan du kontakte os på onlinestore.en.cs@digitalriver.com, hvorefter vi videresender din henvendelse til det kundeserviceteam, der er ansvarligt for din ordre.

Afsnit 12: Ejendomsret og risiko for tab

Forudsat at den betalingsmetode, du har valgt, er blevet godkendt, (1) overgår ejendomsretten til de fysiske produkter til dig, når leverer de fysiske produkter til leveringsadressen (2) overgår ejendomsretten til digitale produkter og tjenester, når vi stiller produkterne til rådighed, så du kan hente dem.
Risikoen for tab (1) for fysiske produkter overgår til dig, når vi leverer de fysiske produkter til leveringsadressen og (2) ejendomsretten til digitale produkter og tjenester overgår til dig, når vi stiller produkterne til rådighed, så du kan hente dem. Hvis der ikke kræves underskrift i relation til levering af fysiske varer, bærer du alle risici for tyveri eller tab, når vi leverer produktet til leveringsadressen.
Hvis du afviser modtagelse, når vores transportør forsøger at levere fysiske produkter, bærer du risikoen for tab eller skade på produkterne, når transportøren forsøger at levere. I så fald (1) hæfter du stadig for den fulde betaling for produkterne, som transportøren forsøger at levere (2) er du ansvarlig for yderligere omkostninger, der måtte opstå som følge af din manglende modtagelse af leverancen, herunder opbevaringsomkostninger og (3) vi vil efter 30 dage være berettiget til at bortskaffe produtkerne på en måde, som vi skønner passende, ligesom vi kan sælge produkterne med henblik på at dække det beløb, du skylder os.

Afsnit 13: Garanti

Medmindre andet er påbudt ved lov eller på anden måde indrømmet af os skriftligt, yder vi ikke garanti på de produkter og tjeneste, vi sælger. Vi udtaler os ikke om kvaliteten, egnetheden til et bestemt formål, ydelsen, overensstemmelsen med beskrivelsen, softwareinstallationen, konfigurationen eller retning af fejl og defekter. Du får den garanti, som producenten, licensgiveren eller leverandøren af produktet eller tjenesten tilbyder i forbindelse med købet. Du kan finde yderligere oplysninger om de garanti, der gælder for dit køb, i den relevante dokumentation, som følger med produktet, eller som fremgår af det websted, hvor du har købt dit produkt eller din tjeneste. Denne dokumentation kan også indeholde en beskrivelse af den fremgangsmåde, der skal anvendes i forbindelse med reparation eller udskiftning af defekte produkter.

Afsnit 14: Ansvarsbegrænsning

Digital River hverken producerer eller udgiver de produkter og tjenester, der udbydes til salg på dette websted. Medmindre andet fremgår af disse betingelser, leverer Digital River produkterne og tjenesterne "som de er", for så vidt som det er tilladt ved lov, uden nogen former for garantier eller erklæringer. Digital River fraskriver sig, i det omfang det er tilladt ved lov, alle garantier, udtrykkelige, indforståede og lovbestemte, herunder alle garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål og garantier for, at der ikke sker krænkelse af andre. Virksomheden garanterer ikke, at produkter er på lager, sikre, fri for defekter, overholder skriftlige eller mundtlige specifikationer, garantier, erklæringer eller løfter. Digital River garanterer ikke, at produkterne ikke vil går tabt eller blive beskadiget under levering.
I det omfang det er tilladt ved lov, vil Digital River, dets leverandører eller licensgivere under ingen omstændigheder eller i henhold til nogen juridisk teori være ansvarlige over for dig eller nogen tredjepart for skader, omkostninger eller forpligtelser, der måtte opstå som følge af eller i relation til købet eller brugen af produkter eller tjenester eller nærværende betingelser. Dette gælder, uden begrænsning, direkte skader, indirekte skader, tilfældige skader, følgeskader eller specielle skader (f.eks. skader på grund af omkostninger eller forretningsafbrydelse, ejendomsskade, advokatsalær, tabt fortjeneste, mistet brug, indtægter, goodwill eller værdien af aktiver eller værdipapirer), selvom Digital River er blevet underrettet eller på anden måde er blevet opmærksom på muligheden for sådanne skader. Digital Rivers samlede fulde ansvar som følge af eller i relation til køb og salg af et produkt eller en tjeneste er begrænset til det beløb, du betalte Digital River for det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste.
Ovenstående ansvarsbegrænsning udgår det fundamentale grundlag for aftalen mellem dig og Digital River. Ovenstående ansvarsbegrænsning finder ikke anvendelse for Digital Rivers ansvar for (a) død, personskade eller tingsskade, der direkte skyldes eller må overvejende grad af sandsynlighed må antages at skyldes den vare, du har købt hos Digital River eller (b) hvis skaden er forårsaget af Digital Rivers svig, bevidste vildledning, forsætlige forseelse, grove uagtsomhed eller andre forhold, hvor det i henhold til gældende lov ikke er muligt at fraskrive sig eller begrænse ansvar.
Intet i dette afsnit begrænser eller udelukker ansvar, som ikke kan begrænses eller udelukkes i henhold til gældende lov.

Afsnit 15: Skadesløsholdelse

Du accepterer at skadesløse Digital River, vores moderselskab og alle vores ledende medarbejdere, andre medarbejdere, agenter, partnere, indholdsudbydere, tjenesteudbydere, leverandører og licensgivere (samlet "frigivne parter") i relation til krav, forpligtelser, omkostninger, tab og udgifter, herunder rimeligt advokatsalær, der måtte opstå som følge af (1) dit køb af produkter og tjenester, der udbydes på dette websted og (2) som følge af dine svigagtige eller vildledende handlinger eller undladelser eller din overtrædelse af gældende lov, herunder krænkelse af ethvert IP-krav eller overtrædelse af de nærværende betingelser.

Afsnit 16: Tvistløsning

Vi håber, at du er fuldt ud tilfreds med købet af dit produkt eller din tjeneste. Vi vil træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at løse eventuelle uenigheder, som du har med os. Hvis vi ikke kan løse en tvist, der opstår i forbindelse med dit køb, dette websted eller disse betingelser, til din tilfredshed, indeholder dette afsnit en proces til løsning af tvister.
Hvis du befinder dig uden for USA, kan der gælde særlige regler for tvistløsning. Se i afsnittet Lokale internationale betingelser nedenfor.
Voldgiftsbestemmelse
Ethvert krav, enhver tvist eller enhver uoverensstemmelse, du måtte have med os som følge af, i relation til eller i forbindelse med dette websted eller din transaktion, skal udelukkende løses ved bindende voldgift ved American Arbitration Association ("AAA"). Voldgiften udføres med en enkelt voldgiftsmand i henhold til de gældende regler og procedurer, der er fastlagt af AAA, herunder AAA's supplerende procedurer for forbrugerrelaterede tvister (i det omfang det er relevant), og som de fremgår af nærværende betingelser ("voldgiftsregler og procedurer").
AAA's regler og en formular til indledning af voldgiftssager findes på AAA's websted på http://www.adr.org.
Dette afsnit gælder for alle forbrugere, for så vidt det er tilladt ved lov. De tvister, som er omfattet af dette afsnit omfatter uden begrænsning (1) krav, der opstår som følge af eller i relation til ethvert aspekt af forholdet mellem dig og os (2) krav, der er opstået i forbindelse med din brug af webstedet og (3) krav, som aktuelt er genstand for et fælles søgsmål, hvor du ikke er medlem af en godkendt klasse.
Proceduren til løsning af tvister gælder dog specifikt ikke for (1) krav vedrørende håndhævelse eller gyldighed af dine eller vores immaterialrettigheder eller (2) krav vedrørende påstået tyveri, piratkopiering eller ikke-godkendt brug.
Du accepterer, at: (1) voldgiftsmanden anvender lovgivningen i New York i overensstemmelse med Federal Arbitration Act og de gældende love, herunder de billighedsretlige regler, og denne skal overholde de lovmæssigt anerkendte krav om fortrolighed (2) voldgiftsmanden ikke er bundet afgørelser i tidligere voldgiftssager, som vi har deltaget i, men er bundet af afgørelser i tidligere voldgiftssager, som vi begge har deltaget i, i det omfang dette kræves i henhold til gældende lov; (3) i tilfælde af, at du kan dokumentere, at omkostningerne til voldgiften er bremsende sammenlignet med omkostningerne forbundet med en retssag, så betaler vi den andel af dine gebyrer til indsendelse af dokumenter og møder i forbindelse med voldgiften, som voldgiftsmanden anser for at være nødvendigt for at undgå, at voldgiften bliver bremsende på grund af omkostninger.
Du og vi aftaler, at (1) vi hver især kun kan fremsætte krav mod hinanden på individuel basis, og at der ikke er nogen myndighed, som kan anvendes til voldgiftsbehandling på fælles eller repræsentativt grundlag (2) voldgift kan kun bruges til at afgøre dine og/eller vores individuelle krav, og voldgiftsmanden kan kun anvende retsmidler til fordel for den individuelle part, der søger retsmidler, og kun i det omfang det er nødvendigt for at indrømme det retsmiddel, som er nødvendigt for at imødekomme partens individuelle krav og (3) voldgiftsmanden må ikke konsolidere eller samle krav fra andre personer eller parter, som måtte være i en tilsvarende situation og må ikke på anden måde dømme i nogen form for konsolideret, repræsentativt eller fælles søgsmål. Hvis noget afsnit i denne paragraf anses for at være ulovligt, ugyldigt eller uden retskraft, skal hele denne voldgiftsbestemmelse anses for at være ugyldig, og ingen part har ret til at føre voldgift i forbindelse med en tvist.
Medmindre andet er angivet i paragraffen ovenfor, gælder det, at hvis nogen del af denne voldgiftsbestemmelse anses for at være ugyldig, uden retskraft eller ulovlig eller på anden måde er i modstrid med de voldgiftsregler og procedurer, som AAA har fastlagt, har det ikke nogen betydning for de øvrige bestemmelser i denne voldgiftsbestemmelse, og de forbliver så vidt muligt retskraftige i henhold til gældende lov.
Gældende lov og værneting
Hvis ovenstående voldgiftsbestemmelse anses for ikke at kunne anvendes på dig eller på et bestemt krav eller en bestemt tvist, accepterer du, at alle krav eller tvister, der er opstået eller måtte opstå mellem dig og os skal løses ved en stats- eller forbundsdomstol i Hennepin County, Minnesota alene, og vi aftaler begge at overgive behandlingen af sådanne krav eller tvister til den personlige jurisdiktion for domstolene i New York, USA.

Afsnit 17: Bestemmelserne uafhængighed

Hvis nogen bestemmelse (eller en del af en bestemmelse) i nærværende betingelser anses for at være ugyldig, ulovlig eller uden retskraft, har det ikke nogen betydning for gyldigheden af de resterende bestemmelser, og de forbliver så vidt muligt retskraftige i henhold til gældende lov.

Afsnit 18: Intet afkald

En eventuel forsinkelse eller vores manglende påberåbelse eller håndhævelse af en rettighed eller bestemmelse i nærværende betingelser kan ikke tages som udtryk for, at vi har givet afkald herpå. Et afkald i relation til en overtrædelse eller misligholdelse i ét tilfælde kan ikke tages som udtryk for et afkald i relation til en efterfølgende overtrædelse eller misligholdelse. Et afkald fra vores side er kun gyldigt, hvis det foreligger skriftligt og er underskrevet af os.

Lokale internationale betingelser

For købere uden for USA udgør nedenstående betingelser i afsnittet Lokale internationale betingelser et supplement til ovenstående betingelser. Hvis nogen bestemmelse i dette afsnit er i modstrid med de generelle betingelser, der er beskrevet ovenfor, finder de betingelser, der er specifikke for din jurisdiktion, anvendelse på dit køb

EU, England og Wales

Ret til fortrydelse og hævelse

Hvis du er forbruger, har du ud over den gældende returret i forbindelse med købet også ret til at hæve (eller annullere) denne aftale inden for 14 dage, uden at du skal angive nogen begrundelser herfor.
Hvis der er tale om en tjeneste eller digitalt indhold, udløber din ret til at hæve 14 dage efter indgåelsen af aftalen.
Hvis der er tale om varer, udløber din ret til at hæve 14 dage efter den dag, hvor du eller den tredjemand, som du har angivet (en anden person end en transportør), har taget fysisk imod varerne:
  • Hvis der er tale om flere varer på en ordre, og de leveres separat, udløber din ret til at hæve den dag, hvor du eller en tredjemand, som du har angivet, har taget fysisk imod den sidste vare.
  • Hvis der er tale om en vare bestående af flere lot eller dele, udløber din ret til at hæve den dag, hvor du eller en tredjemand, som du har angivet, har taget fysisk imod den sidste lot eller del.
  • Hvis der er tale om en aftale om jævnlig levering af varer over en bestemt periode, udløber din ret til at hæve den dag, hvor du eller en tredjemand, som du har angivet, har taget fysisk imod den første vare.
Konsekvenserne af hævelse
Hvis du hæver denne aftale, refunderer vi alle betalinger, som vi har modtaget fra dig—inklusive leveringsomkostninger (undtagen yderligere omkostninger, som måtte opstå, hvis du vælger en hurtigere forsendelsesmetode end den billigste)—senest 14 dage efter den dag, hvor vi modtager din meddelelse om hævelse. Medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til andet, refunderer vi din betaling ved hjælp af samme betalingsmetode, som blev brugt til den oprindelige transaktion. Du vil under alle omstændigheder blive afkrævet et håndterings- eller afbestillingsgebyr som følge af refusionen.
Du skal returnere alle varer til os med det samme og senest 14 dage fra den dato, hvor du informerede os om, at du ville hæve aftalen. Denne deadline er overholdt, hvis du sender os varerne før udløbet af perioden på 14 dage. Du bærer de direkte omkostninger i forbindelse med returneringen af varerne til os. Du skal træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at opbevare varerne, og du skal betale os for eventuelle værditab, som varerne måtte lide som en direkte følge af, at du har behandlet eller håndterer varerne forkert i forbindelse med undersøgelsen af deres kvalitet, egenskaber og funktionalitet. Vi kan afvise at refundere betalingen, indtil vi har modtaget varerne fra dig, eller indtil du har fremsendt bevis for, at de er returneret.
Tab af ret til fortrydelse og hævelse ved digitale varer
Hvis denne aftale omfatter levering af digitalt indhold, som ikke leveres i et fysisk medie, bortfalder din ret til at hæve aftalen, hvis (1) du udtrykkelig accepterer, at aftalen opfyldes før udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage, og (2) du bekræfter, at du vil miste retten til at hæve aftalen, hvis opfyldelsen af aftalen begynder før udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage.
Ingen ret til fortrydelse og hævelse
Hvis aftalen vedrører levering af lydoptagelser, videooptagelser eller computersoftware i en forseglet emballage, mister du retten til at hæve aftalen, hvis forseglingen fjernes eller brydes efter levering.
Du har ikke ret til at hæve, hvis aftalen omfatter levering af varer, som er fremstillet i henhold til dine specifikationer, eller som tydeligt er gjort personlige.
Udøvelse af din ret til fortrydelse og hævelse
Hvis du ønsker at udøve din ret til at hæve aftalen, skal du underrette os skriftlig om din beslutning om at hæve aftalen med brev eller e-mail.
Digital River Ireland Ltd.
Dromore House East Park
Shannon Co. Clare V14 AN23 Ireland
cancellation_eu@digitalriver.com
Der er ikke krav om, at du benytter et særligt format, når du udøver denne ret; enhver utvetydig erklæring om, at du udøver din ret til fortrydelse, er nok.
Du kan også gøre din ret gældende ved hjælp af online-formularen under dette link: Annulleringsformular.
Uanset hvordan du kontakter os, skal du sende din meddelelse om hævelse inden udløbet af fortrydelsesfristen.

Garantier

I henhold til gældende EU-ret og relateret lovgivning i de enkelte medlemsstater og med forbehold for ovenstående undtagelser er alle produkter, som du køber på webstedet, dækket af en 2-årig garanti for, at produktet opfylder aftalen.
Et produkt opfylder aftalen, hvis det:
  • opfylder beskrivelsen, som vi gav til dig, før du indgik aftalen med os
  • er egnet til at opfylde det formål, med hvilket du har købt det, forudsat at du har informeret os om dette formål, før du indgik aftalen med os
  • er egnet til at opfylde de sædvanlige formål, som varer af samme type normalt skal opfylde og
  • fremviser den kvalitet og opfylder det formål, som varer af samme type må forventes at opfylde, og som du, som forbruger, med rimelighed kan forvente under hensyntagen til produktets natur og eventuelle erklæringer, som vi eller producenten eller dennes repræsentant har fremsat, herunder især i forbindelse med markedsføring og mærkning.
Et produkt anses alligevel for at opfylde aftalen, hvis du var klar over (eller burde have været klar over), at det ikke opfylde formålet, på det tidspunkt hvor du indgik aftalen med os. Et produkt anses alligevel for at opfylde aftalen, hvis den manglende opfyldelse skyldes materialer, som du selv har leveret.
Hvis et produkt ikke opfylder aftalen, har du ret til (1) at bede os om at sikre, at varerne kommer til at opfylde aftalen, uden beregning ved enten at reparere eller udskifte produktet (2) at få et prisnedslag eller (3) at hæve aftalen for de varer, der ikke opfylde aftalen. Du er muligvis ikke berettiget til reparation eller ombytning, hvis ombytning er umulig, eller omkostningerne står i misforhold til omkostningerne ved andre afhjælpningsmetoder.
Hvis du er forbruger i følgende lande, finder følgende perioder og frister anvendelse for dit køb:
  • Finland – garantien løber i produktets forventede levetid.
  • Island – garantien løber normalt i 2 år og 5 år for varer, der forventes at have en længere levetid.
  • Irland – du skal gøre dit krav gældende inden for 6 år.
  • Holland – garantien løber i produktets forventede levetid.
  • Norge – garantien løber normalt i 2 år og 5 år for varer, der forventes at have en længere levetid.
  • Sverige – garantien løber i 3 år.
  • England, Wales og Nordirland – du skal gøre dit krav gældende inden for 6 år.
  • Skotland – du skal gøre dit krav gældende inden for 5 år.

Tvistløsning

Med forbehold for bindende lokal lovgivning er disse betingelser underlagt engelsk lov, og vi er begge enige om, at de engelske domstole i London fungerer som ikke-eksklusiv jurisdiktion i relation til nærværende betingelser og ethvert andet forhold, der er relateret til dem, og at alle tvister skal behandles på engelsk .